The Cloud People på vej mod en halv milliard NOK i 2023

The Cloud People har siden starten i 2019 ekspanderet til 8 lande som til sammen omsætter for 170 millioner kroner.

– Jeg har tidligere været stor i munden, men det ser bestemt ud til, at vi er på vej til at nå målene om en halv milliard kroner i omsætning i 2023, siger Bjørn Jarl, administrerende direktør i The Cloud People til Finansavisen.

Finansavisen The Cloud People skjermdump-1

Status er, at The Cloud People nærmer sig vores mål med lynets hast efter fire opkøb sidste år og med en omsætning på 170 millioner NOK i 2021. Det er en vækst på 400 procent fra 2020. Væksten er både kommet organisk (93 mio.) og gennem opkøb (77 mio.). I 2020, som var virksomhedens første hele drifts år, omsatte The Cloud People for 40 mio.

- I år forventer vi at runde 280 millioner NOK i omsætning. Vi har lige nu en organisk vækst på over 100 procent, siger administrerende direktør Bjørn Jarl i The Cloud People.

The Cloud People kan se tilbage på et meget begivenhedsrigt 2021:

  • PE-fonden Longship gik ind i ejerkredsen med frisk kapital til at understøtte vækststrategien.
  • Opkøb af konsulenthuset Verano SpringStep, som er førende inden for ServiceNow i Sverige.
  • Opkøb af Syspeople, det førende danske konsulenthus inden for ServiceNow.
  • Opkøb af Westbury Analytics i Holland, specialister i ServiceNow med kunder i Belgien, Holland og Luxembourg.
  • Opkøb af Westbury Analytics i USA, ServiceNow-specialister.
  • Fordobling af forretningen i Norge med opkøb af et norsk ServiceNow konsulenthus.

Tilsammen har dette gjort The Cloud People til den førende ServiceNow partner i Nordeuropa. I dag udgør ServiceNow 80 procent af forretningen. Tjenester og løsninger relateret til Google Cloud Platform og Google Workspace står for resten.

For nylig fik The Cloud People også status som Elite Partner hos ServiceNow. Med 344 ServiceNow-certificering er The Cloud People blandt de bedste certificerede partnere i Norden.

Ansætter 10–12 nye medarbejdere hver måned

–Der er stor efterspørgsel på begge teknologiplatforme, vi investerer i, og vi forventer en markant stigning i omsætningen på begge platforme i den nærmeste fremtid, siger Bjørn Jarl.

I løbet af to år er The Cloud People vokset til over 150 konsulenter i et tempo, der indikerer, at de nærmer sig 300 i løbet af indeværende år.

The Cloud People vokser med 10-12 nye konsulenter hver måned. Konsulenterne tiltrækkes blandt andet af virksomhedens veletablerede kultur og det gennemsigtige lønsystem.

– Hos os kan konsulenterne ikke tale sig til højere løn, de stiger i graderne i takt med erfaring og udvikling. Vi tror på, at dokumenteret kompetence vil være et krav fra kunderne i fremtiden, og vi er sikre på, at konsulenterne finder det inspirerende, at de selv kan udvikle deres egen kompetence og dermed lønstigning, siger Jarl.

For at kunne levere de rigtige konsulenter til de rigtige opgaver i et presset vækstmarked, har The Cloud People udviklet en ny og revolutionerende måde at levere konsulenter på: Smart Resourcing.

- Smart Resourcing handler om den rigtige mand på det rigtige sted til den rigtige pris. I et marked med stor efterspørgsel efter cloud-ekspertise tilbyder vi konsulenter gennem en fuldstændig gennemsigtig platform. I vores egen løsning, Cloudia, kan vores kunder finde konsulenter, der får karakter fra 1-8 ud fra kompetence, erfaring, certificeringer og kundetilfredshed, forklarer Bjørn Jarl.

- Knaphed på konsulenter gør, at lønniveauet er presset. Det er det, kunderne skal betale for. Med Smart Resourcing kan du omkostningseffektivt sammensætte den ekspertise, du har brug for. Det tror vi på, at Europa nu er klar til, siger Bjørn Jarl afslutningsvist.