The Cloud People køber det danske IT-konsulenthus; Syspeople

The Cloud People har købt det danske IT-konsulenthus; Syspeople. Med opkøbet bliver  The Cloud People den førende partner inden for ServiceNow i Norden for fortsætter dermed sin stærke vækst. 

 

– Med opkøbet af Syspeople fortsætter vi vores planlagte vækstrejse og mål om at blive Nordeuropas førende it-udbyder af tjenester relateret til Google Cloud og ServiceNow. Syspeople, som har en meget stærk position i Danmark, så med opkøbet bliver vi Nordens førende partner inden for ServiceNow med stærke lokale teams i alle nordiske lande, siger Bjørn Jarl, administrerende direktør og formand for The Cloud People (TCP).

I år er TCP på vej til at nå en omsætning på mellem 150 til 200 millioner NOK, op til en femdobling fra 2020. Ambitionen er at nå 500 millioner på toplinjen i 2023. Købet af Syspeople er et vigtigt bidrag til virksomhedens ambitiøse vækstplan.

– Ved at gå sammen med The Cloud People skaber en stærk synergi på tværs af landende i Norden, og udvider mulighederne for både kunder, partnere og medarbejdere. Vores kultur svarer til The Cloud People´s, og jeg er meget glad for, at vi har fundet hinanden, så vi kan fortsætte med at vokse sammen til en stærk nordisk organisation, siger Mikkel Leth-Nissen, administrerende direktør i Syspeople. Han vil fortsat lede TCP i Danmark.

Gazelle and ServiceNow EMEA award-winner

Syspeople huser nogle af Danmarks dygtigste specialister inden for ServiceNow og Service Management, herunder ITSM. Siden starten i 2012 har virksomheden haft en stabil og solid vækst og har i øjeblikket 25 medarbejdere.

Tre år i træk, fra 2017 til 2019, blev Syspeople kåret som Gazellevirksomhed i Danmark som følge af stærk og profitabel vækst. I 2021 blev Syspeople kåret til Årets ServiceNow Partner i EMEA (Europa, Mellemøsten, Afrika) inden for specialistsegmentet.

– Som en del af TCP kan vi skabe endnu større værdi for vores kunder. Samtidig får vores medarbejdere et rigere arbejdsmiljø og flere muligheder for at udvikle deres kompetencer, siger Mikkel Leth-Nissen.

Syspeoples direktør fremhæver også The Cloud Peoples innovative leverancemodel for konsulenter: Smart Resourcing. TCP udviklede Smart Resourcing til at håndtere den store efterspørgsel efter konsulenter omkring Googles og ServiceNows cloudtjenester på den bedst mulige måde. Smart Resourcing giver kunderne adgang til de ressourcer, de har brug for – nemmere, hurtigere og billigere.

The Cloud People fokuserer på to teknologiområder:

  • ServiceNow, der leverer løsninger, der digitaliserer, effektiviserer og automatiserer arbejdsprocesser. Sloganet "The smarter way to workflow" beskriver, hvordan ServiceNow hjælper virksomheder i alle brancher.
  • Google Cloud Platform med Google Workspace. Google Cloud Platform er Googles cloud-platform med infrastrukturtjenester, applikationer og løsninger, der ligner Microsoft Azure og AWS (Amazon Web Services). Workspace er Googles kontorproduktivitetssoftware, som gør din arbejdsdag enkel og produktiv, især for virksomheder, hvor samarbejde og informationsdeling er afgørende.

Handlen fandt sted i slutningen af oktober. Syspeople vil i de følgende måneder blive integreret med og rebrandet til The Cloud People Denmark.